Variationerne i mjød skyldes især honningens oprindelse, tilsætninger (fx frugt, krydderier eller urter) og gærings‑/modningsforløbet. Nedenfor finder du de mest udbredte betegnelser.
(Bemærk: Navnene stammer primært fra mjød‑ og hjemmebrygmiljøet; grænserne kan være flydende.)
Traditionel mjød (Show mead) – Kun honning, vand og gær. Reneste udtryk for honningens karakter. Kan være tør eller sød, stille eller mousserende.
Melomel– Fællesbetegnelse for mjød med frugt/bær. Frugten kan gæres med eller tilsættes efter gæring. – Cyser– Melomel med æblemost/cider; frisk og frugtdrevet. – Pyment – Melomel med druer/druemost/rosiner; bro mellem mjød og vin. – Morat – Melomel med morbær. – Rhodomel – Melomel med rosenblade/rosenvand (ofte også hyben).
Metheglin– Mjød med krydderier/urter (fx kanel, ingefær, vanilje, te eller rosmarin). Navnet stammer fra walisisk meddyglyn. – Capsicumel – Metheglin med chili – fra mild varme til markant styrke. – Acerglyn – Metheglin med ahornsirup sammen med honning; giver ahornnoter.
Bochet– Mjød brygget på karameliseret honning. Noter af karamel/toffee/røstet skumfidus; bruges også som base i bochetomel (bochet + frugt).
Braggot – Enten mjød med malteller en blanding af mjød og øl. Kan indeholde humle; smagsprofilen placerer sig mellem øl og mjød.
Hydromel (session‑mjød) – Let mjød (typisk 3–7,5 % vol.), ofte perlende og drikkeklar ung.
Sack mead (dessertmjød) – Stærk, sød mjød med højt honningindhold og ofte 14–20 % vol.; egner sig til dessert og lagring.
Short mead (hurtigmjød) – Lav ABV og kort proces; færdig på uger og beregnet til at blive drukket ungt.
Sur mjød – Mjød med mælkesyregæring (fx Lactobacillus) eller blandkultur; syrlig friskhed, beslægtet med surøl.
Bemærk: Der findes mange andre varianter af mjød ud over ovennævnte! Dog bør den angivne liste tjene som en fremragende introduktion og fundament.
ABV‑intervaller er vejledende og varierer med opskrift og producent.
