Mjød: Den tidløse eliksir 

Hvad er Mjød?

Mjød er en alkoholisk drik, fremstillet ved fermentering af honning med vand, ofte suppleret med yderligere gær, for at fremskynde fermenteringsprocessen. Denne ældgamle drik varierer meget i stil - den kan være let eller rig, tør eller sød, og mousserende eller ej. Som en af de tidligste alkoholiske drikke, har mjød en rig historie i mange kulturer på tværs af Europa, Afrika og Asien. 

Mjøds Historiske Betydning  

Oprindelse og Gamle Praksisser

Arkæologiske beviser antyder, at den første mjød kan være blevet produceret så tidligt som 7000 f.Kr. Der er fundet keramikkrukker fra den neolitiske landsby Jiahu i Henan-provinsen i Kina, der indikerer fermentering af honning, ris og andre stoffer. 
I den europæiske bronzealder (2800-1800 f.Kr.) producerede klokkebægerkulturen, kendt for deres karakteristiske keramik, sandsynligvis mjød i betydelige mængder, som det kan udledes af kemiske rester fundet i bægre designet til alkoholforbrug. 

Litterære og Dokumentariske Referencer 

Columella, en hispanisk-romersk naturforsker, leverede en af de tidligste skrevne opskrifter på mjød i "De re rustica" omkring 60 f.Kr. Mjød nævnes ofte i angelsaksisk litteratur også; det er drikken af valg i kongers og krigeres haller i episke fortællinger som Beowulf. Den walisiske digter Taliesin i "Kanu y med" (Sangen om Mjød) ophøjede dets dyder og understregede dets betydning i brythonisk kultur. 

Mjød i Oldtiden

Mjød er ældre end vin i gamle civilisationer, herunder Grækenland, hvor det var kendt som "hydromeli". Aristoteles' "Meteorologica" diskuterer mjød, hvilket tyder på dets udbredte brug før vin blev dominerende. Drikken var så æret, at den blev betragtet som ambrosia, gudernes drik, en idé understøttet af den tyske forsker W. H. Roscher, der bemærkede de symbolske fremstillinger af guddomme med bi-attributter i ægæisk kunst. 

Mjøds Rolle i Vikingekulturen

I Danmark har mjød en særlig kær plads i vikingehistorien og mytologien. Vikingerne drak mjød som en festdrik og tilskrev det mystiske egenskaber, ofte kaldet "gudernes nektar". Mjød var en fast del af vikingernes kost og var til stede ved enhver større fest og rituel. De store haller af vikingefyrster blev ofte bygget med en central mjødsal i hjertet, hvor krigere samledes for at drikke mjød, prale af deres bedrifter og modtage gaver fra deres ledere. 
Den legendariske "Mjød af Poesi", en mytisk substans, der kunne forvandle enhver, der drak det, til en digter eller lærer, illustrerer mjøds kulturelle betydning i gamle nordiske samfund. Denne myte fortæller om guden Odin, der søgte at besidde mjøden brygget fra blodet af den vise væsen Kvasir. Fortællingen understreger mjøds ærede status og dens symbolske forbindelse med guddommelig inspiration og visdom. 

Produktionsteknikker 

Fremstilling af mjød er i princippet en forholdsvis enkel proces, der involverer blanding af honning med vand for at skabe en "most", som derefter fermenteres med gær. Variationerne i mjød skyldes ændringer i honningens indsamlingssteder, yderligere smagstilsætninger som frugter eller krydderier, og selve fermenteringsprocessen, som kan vare fra et par måneder til flere år. 

Mjødtyper 

• Traditionel Mjød: Bare honning, vand og gær. 

• Melomel: Honning fermenteret med frugter som bær, æbler eller ferskner. 

• Cyser: En kombination af honning og æblejuice, hvilket bringer det tæt på cider. 

• Pyment: Indeholder druejuice med honning, hvilket gør det beslægtet med vin. 

• Braggot: Blander honning og malt, hvilket har ligheder med øl. 

Flere specialiserede varianter inkluderer: 

• Metheglin: Mjød lavet med krydderier og urter. 

• Acerglyn: Mjød lavet med ahornsirup. 

• Capsicumel: Mjød tilsat chilipeber, som tilbyder et krydret spark.