Selvom alle tre er fermenterede drikke, bygger de på forskellige råvarer. Mjød er gæret honning og vand, øl er maltet korn (oftest byg), og vin er gæret druesaft.

Det giver tre tydelige udtryk: øl præges af malt og humle, vin af druesort, dyrkningssted og modning, og mjød af honningens karakter samt eventuelle frugter, urter eller krydderier. 

(Drikke på andre frugter end druer kaldes frugtvine/cider.)

Basingredienser og produktionsprocesser

Mjød

Basingrediens: Honning opløst i vand eller most, der gæres med gær. Honningtypen – formet af blomster og landskab – sætter en klar smagsprofil. Frugt, krydderier eller urter kan tilsættes og påvirker aroma, smag og fylde.
Gæring og modning: Primær gæring kan være kort, men mjød vinder ofte ved modning i måneder og nogle gange længere. Stilarterne spænder fra tør til sød, stille eller mousserende, lys til gylden/mørkere.

Øl

Basingrediens: Maltet korn (ofte byg, men også hvede, rug eller havre). Sukkerstoffer udtrækkes ved mæskning; urten koges som regel med humle for bitterhed, aroma og holdbarhed og gæres derefter.
Gæring og modning: Mange ales er drikkeklare efter 2–4 uger; lager‑typer kræver typisk længere koldlagring. Samlet proces: uger til få måneder. (Nogle historiske/eksperimentelle øl humles ikke.)

Vin

Basingrediens: Gæret druesaft; druesort, jordbund og klima (terroir) former stilen.
Gæring og modning: Primær gæring tager normalt uger. Modning på tank eller fad kan strække sig fra måneder til år og kan tilføre dybde, struktur og evt. fadnoter som vanilje og eg. (Ikke alle vine fadlagres.)

Historisk betydning og kulturelle associationer

Mjød

Blandt de ældst kendte fermenterede drikke og nævnt i kilder og myter på tværs af kontinenter. Har i perioder været både daglig drik, festdrik og rituelt indslag.

Øl

Tusindårige rødder i Mellemøsten og Egypten og siden udbredt i Europa. En udpræget fællesskabsdrik for alle samfundslag – fra gilder og værthuse til moderne ølkultur.

Vin

Tæt knyttet til Middelhavets civilisationer og central i antikken. Forbundet med gastronomi, lagring og højtidelige anledninger – samt stærke religiøse symboler, især i kristendommen.

Forbrug og sensorisk oplevelse

Alkoholstyrke (vejledende):
– Mjød: typisk 6–14 %, men findes fra ca. 3,5 % til 20+ %.
– Øl: ca. 3–12 % (de fleste 4–7 %).
– Vin: ca. 8–16 % (de fleste 11–15 %).

Øl er normalt karboneret; mjød og vin kan være stille eller mousserende. Øl præges af malt, humle og gærtype; vin udtrykker druesort, terroir og modning; mjød viser honningens “terroir” og eventuelle tilsætninger. Valget handler derfor om råvarepræference og anledning: Mjød er oplagt, når man vil smage honningens nuancer – som aperitif, til ost og dessert eller blot som et hyggeligt glas.

Moderne tendenser og genoplivninger

Alle tre kategorier har fået nyt liv de senere år. Mikrobryggerier, mjødbryggerier og mindre vinproducenter arbejder i små batch, kombinerer tradition og moderne teknik og samarbejder ofte på tværs af fag. Målet er tydelig råvareprofil, kvalitet og nysgerrige smagsoplevelser, der rammer en voksende gruppe bevidste kunder.