Servicevilkår

Vilkår for brug (Terms of Service)

Anvendelsesområde
Disse vilkår gælder for køb foretaget via vores webshop, madviking.dk. Erhvervskøb (B2B) indgået via individuel aftale, telefon eller email er ikke omfattet af disse vilkår, men reguleres af den konkrete aftale mellem parterne.

Generelle oplysninger
GaleViking
Toustrupvej 21
8472 Sporup
CVR: 36640480
Email: kontakt@madviking.dk

Aftalens indgåelse
En bindende aftale mellem dig og GaleViking indgås først, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os via email. Indtil da er din bestilling alene at betragte som en anmodning om køb.

Priser og tastefejl
Alle priser på madviking.dk er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive moms. Der tages forbehold for tastefejl og lignende på hjemmesiden. Skulle der forekomme en fejl i en angivet pris, er vi ikke forpligtet til at levere varen til den fejlagtige pris, og du vil blive kontaktet, hvis dette skulle være tilfældet for din ordre.

Aldersgrænse ved køb
Personer under 18 år kan ikke købe alkohol med et alkoholindhold over 6%. Personer under 16 år kan ikke købe alkohol med et alkoholindhold på op til 6%.

Betaling
Vi modtager online betalinger med Apple Pay, Google Pay, Maestro, Mastercard, Shop Pay og Visa. Vi opkræver ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes, eller er klar til afhentning ved bryggeriet.

Bemærk, at dit eget pengeinstitut eller kortudbyder kan opkræve gebyrer i forbindelse med betalingen, f.eks. ved brug af udenlandske kort eller erhvervskort — dette er uden for vores kontrol.

Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelse i eller manglende opfyldelse af vores forpligtelser over for dig som kunde, hvis dette skyldes forhold uden for vores direkte kontrol — eksempelvis strejke, fragtproblemer, leveringssvigt, uheld eller andre uforudsete omstændigheder. I sådanne tilfælde udskydes leveringstiden og vores opfyldelse af øvrige forpligtelser, indtil dette kan ske uden hindringer.

Lovvalg og klagemuligheder
Disse vilkår er underlagt dansk lov.

Opstår der en tvist, som vi ikke kan løse i fællesskab, kan du som forbruger klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du også klage via EU-Kommissionens online klageportal: ec.europa.eu/consumers/odr

For erhvervskunder (B2B): Enhver tvist mellem GaleViking og en erhvervskunde afgøres ved Retten i Randers, som værneting.

Henvisning til øvrige vilkår
For yderligere information om dine rettigheder ved køb, se også vores:

  • Retur- og refusionspolitik
  • Fragt & Levering
  • GDPR-betingelser

Opdateret: 23-06-2026